Når julen ikke kun er hyggelig 🎄
Når julen ikke kun er hyggelig 🎄
Julen.....
Bare ordet kan få skuldrene til at spænde en smule. For selvom julen forbindes med hygge, samvær og lys i mørket, så kan virkeligheden se meget anderledes ud.
For mig føles december ofte stressende. Der er så mange ting, der skal huskes og holdes styr på: nissegaver, klippe-klistre-dage, afslutninger i sportsklubberne, julebagning, nissebesøg derhjemme, kalenderlys-værksteder… listen bliver hurtigt uendelig.
Hver ting er jo hyggelig i sig selv, men når det hele pakkes ind i én måned, kan det ende med at føles som for meget. Børnene er spændte og kører på overdrive, og som forælder prøver man at gøre det hele så godt som muligt. Men ofte er det netop dér, skyldfølelsen sniger sig ind:
“Gør vi nok? Gør vi det rigtigt?”
Og oveni kommer de mange julefrokoster, familietræf og sociale arrangementer, der kan fylde kalenderen helt op. Pyha.
Men for nogle er julen noget helt andet.
Det er her, det mærkes ekstra tydeligt, hvis man har en lille familie, eller måske slet ingen at fejre med.
Hvis man ikke bliver inviteret, eller hvis man føler sig anderledes end alle de andre, der “gør julen rigtigt”.
Den form for ensomhed kan føles endnu koldere, når mørket udenfor er tæt, og man mest af alt længes efter varme og fællesskab.
Jeg tror, det vigtigste er at give os selv lov til at mærke, hvordan vi egentlig har det, uden at dømme. At turde sige:
Små selvkærlige lommer i december
✨ Træk vejret dybt, helt ned i maven, når du mærker stressen komme. Bare tre bevidste vejrtrækninger kan give ro.
✨ Vælg én ting fra, som ikke behøver blive gjort i år – og mærk lettelsen.
Så hvad stiller vi op?
Vi kan skabe små lommer af ro i alt det, der larmer. Måske et stille øjeblik med kalenderlyset, en gåtur i mørket med frisk luft i lungerne, eller et lille ritual, der giver mening for os selv. Noget, vi kan lune os ved.
Vi kan ikke løbe fra julen den kommer hvert år. Men vi kan minde os selv om, at vi godt må skabe små åndehuller midt i alt det, der fylder. Små handlinger, der hjælper os til at komme gennem december uden at knække helt.
✨ Sæt dig ned med en kop te eller kaffe og giv dig selv 10 minutters stilhed uden at skulle noget.
Selvkærlighed behøver ikke være stort og perfekt. Det er de små skridt, der kan gøre hele forskellen.
Julen behøver ikke ligne alle andres for at være rigtig. Den må også gerne være din.
Kommentarer
Send en kommentar