Når kroppen vågner før verden – og følelserne ikke længere skal gemmes væk

 

Selvkærlighed er ikke ego, det er at tage sig selv alvorligt

Jeg har tænkt meget over det her med selvkærlighed.

Det er et ord, der bliver brugt hele tiden, som om det bare handler om at tage et langt bad, tænde et duftlys og trække vejret dybt. Men for mig handler det om noget helt andet. Noget, der faktisk kræver mod.

For selvkærlighed handler ikke om at sætte sig selv først for enhver pris. Det handler om at tage sig selv alvorligt. Om at kunne mærke, hvornår man har brug for en pause og turde give sig selv lov til at tage den. Ikke som en belønning, men som en nødvendighed.

Jeg har selv haft svært ved det. Som mor, som partner, som menneske. Jeg har haft dårlig samvittighed, hver gang jeg har taget tid til mig selv. Fordi det føltes, som om jeg tog noget fra nogen.

Men sandheden er, at jeg ikke kan give noget ægte til nogen, hvis jeg ikke også giver til mig selv.

Det lyder så simpelt, men i praksis er det en af de sværeste øvelser, jeg kender. For skyldfølelsen ligger dybt. Vi kvinder, nok især mødre, er opdraget til at være dem, der får det hele til at hænge sammen.

Men prisen er ofte, at vi mister os selv lidt undervejs.

Jeg tror, mange af os kender følelsen af at blive ved med at give, selv når man mærker, at der ikke er mere at give af. Man smiler, man klarer det, man løber lidt hurtigere og pludselig føles alt bare tungt.

Man bliver træt på sådan en måde, som søvn ikke kan løse.

Det var dér, jeg begyndte at forstå, hvad selvkærlighed egentlig betyder. At tage sig selv alvorligt er ikke egoistisk. DET ER RESPEKT! Respekt for sig selv. 

For når jeg passer på mig selv, kan jeg møde andre med mere ro, nærvær og kærlighed.

Hvis man lever i et parforhold, handler det heller ikke om, at ens partner skal “give én fri”.

Det handler om at kunne tale ærligt sammen om, hvordan man løfter hverdagen i fællesskab uden at nogen skal give afkald på sig selv. 

Det er kærlighed i praksis: at støtte hinanden i også at være sig selv.

Jeg tænker tit på den sætning, man hører i flyet:

“Tag iltmasken på dig selv først.”

Det føles koldt, men det er sandt. For hvis du ikke trækker vejret selv, kan du ikke hjælpe nogen andre med at trække vejret.

Så ja, selvkærlighed handler ikke om ego. Det handler om livskraft. Om at ære sig selv nok til at mærke, når man har brug for at stoppe op. For i sidste ende er det ikke en gave, du tager fra nogen det er en gave, du giver til dem.

For når du står stærkt i dig selv, står du stærkere med dem, du elsker.

De kærligste hilsner 

Snill